UdenomBanken Boliga
71 99 37 30
Man: 10-19 Tir-tor: 9-19
Fre: 9-17 Lør: 10-15

Få styr på sproget: Hvad er et annuitetslån?

Hvis dit lån er et annuitetslån, betyder det, at den samlede ydelse, du betaler hver måned, forbliver den samme gennem hele lånets løbetid.

Ydelsen består af renter og afdrag: I starten vil renten være høj, fordi du betaler rente af hele dit lån, afdraget vil omvendt være mindre – men efterhånden som du nedbringer lånet, vil afdragene stige i takt med at rentedelen falder.

Annuitetslån betales til termin og følger en formel, hvor der altså tages højde for lånets størrelse: Hovedstolen, antallet af ydelser og ydelsernes størrelse. Denne udregning opstilles ofte som en tabel, der tydeligt viser fordelingen mellem renten og afdragene, der betales.

Kan jeg få et annuitetslån?

Rigtig mange lån – både banklån og realkreditlån – gives som annuitetslån, og der er således en god sandsynlighed for, at denne låntype også passer til dig.

Annuitetslån har den fordel, at det gør det lettere at lægge et budget, da man har en fast ydelse til sit lån, og dermed altså ved, hvilke udgifter man skal regne med.

Fast eller variabel rente?

Annuitetslån kan have fast rente, der bliver tilbudt til dig som optager lånet, når du indgår aftalen med banken eller en alternativ låneformidler som os hos Lån Trygt.

Banken fastsætter således den rente, de vil tilbyde dig at låne penge til, og herfra kan man foretage beregninger af, hvor stor en månedlig ydelse, du har mulighed for at betale og hvor lang tid lånet skal løbe.

Annuitetslån kan også have en variabel rente. Er det tilfældet vil forholdet mellem renten og det beløb, du afdrager med, svinge afhængigt af størrelsen på renten.

Mest læste artikler

Lejlighedskøb: Sådan låner du penge til en ejerlejlighed

Ny lejlighed? Sådan låner du til en andelsbolig

Huskøb: Sådan låner du penge til din drømmevilla

Sådan låner du penge til dit sommerhuskøb

Lån til bolig: Sådan får du råd til dit drømmehjem

Nyt køkken? Sådan får du råd til dit drømmekøkken

Læs flere artikler ›